Stigmatiserende politikker og mentalt helbred

I går blev jeg interviewet til Al-Jazeera om hvordan stigmatiserende politikker påvirker etniske minoriteters mentale helbred. Nogle af mine pointer:

– En politik som Ghettopakken skaber grundlæggende usikkerhed for beboerne i almene boligområder. For de fleste mennesker er hjemmet en tryg base, og når den bliver truet og bliver genstand for usikkerhed kan det skabe stor psykisk belastning. Uforudsigeligheden som følger med denne lovgivning kan belaste beboernes nervesystem. Længerevarende belastning af nervesystemet kan lede til stress og længerevarende stress kan lede til depression. Det er derfor meget vigtigt at undersøge de psykiske konsekvenser af lovgivningen.

– Politikker som Ghettoloven påvirker ikke kun etniske minoriteter i almene boligområder, men kan potentielt skabe en belastning for alle etniske minoriteter i form af et socialt forventningspres. Den retorik som følger med lovgivninger som Ghettoloven er, at for mange etniske minoriteter samlet et sted i sig selv er et problem. Det kan give minoriteter en følelse af, at de skal bevise at de bidrager til samfundet, hvilket for mange af mine klienter er en af grundende til at de udvikler arbejdsrelateret stress. Mange af mine klienter ender med at tage flere arbejdsopgaver end deres kollegaer af denne årsag. I bund og grund kan disse politikker potentielt bidrage til at påvirke minoritetsborgeres selvværd i en negativ retning.

– Der er brug for research på dette område. Vi har brug for flere undersøgelser, der kan afdække konsekvenserne af strukturel diskrimination i Danmark.

– Der er brug for bedre adgang til psykologisk hjælp hos professionelle, der arbejder tværkulturelt og har viden om diskrimination og kulturforskelle.